Nye Videnskabelige Udgivelser
Nye Videnskabelige Udgivelser
Her kan du læse om ny forskning vedrørende babyer. Noget er lavet af vores forskerteam, mens andet er lavet af andre forskere inden for samme felt.
Embedded Files
Er babygråd en evolutionær fejltilpasning?
Sara Krejberg
Ifølge evolutionspsykologien er en potentiel forklaring på, at babyer græder, at deres gråd resulterer i større omsorg. Christine Parsons og Joshua Skewes anfægter denne forklaring, og bringer andre aspekter ind, som viser at babyers gråd ikke udelukkende er for barnets eget bedste. De argumenterer for, at gråd i nogen grad er en evolutionær fejltilpasning, og beskriver hvordan store mængder gråd i længere perioder, kan bidrage til depression hos forældre. En af forklaringerne på dette er at gråd rapporteres som hovedårsagen til fysisk mishandling af spædbørn, som fx ruskevold. Et studie i Holland viste, at 6% rapporterede at have udøvet fysisk vold mod deres spædbarn for at få barnet til at stoppe med at græde. Tallet er formentlig større i virkeligheden, da man forventer et stort mørketal.
Fysisk mishandling er ekstremen af, hvad gråd kan medføre, og er heldigvis en sjældenhed. Andre studier har fundet en sammenhæng mellem gråd og amning. De viser blandt andet, at hvis omsorgspersonen finder babyens gråd uudholdelig, kan det føre til tidlig afslutning af amning. Yderligere scorer de mødre som rapporterer, at deres spædbarn græder meget, højere på et stress indeks.
Hermed argumenterer Parsons og Skewes for at babygråd ikke udelukkende resulterer i omsorg, snarere tværtimod. Det er især tilfældet, når man kigger på i forvejen udsatte familier.
Læs mere her.
Hvilken betydning har det at fædre tager barsel?
Sara Krejberg
Den nye lovændring i EU betyder, at 11 ugers barsel øremærkes til fædrene. Da fædre i gennemsnit tog 30 dages barsel før lovændringen, forventes det, at flere fædre vil tage mere barsel. Men hvad siger forskningen om fædres betydning i barnets første år?
Fædre har en stor indflydelse på barnet - også før det er blevet født! Det har man primært undersøgt via indirekte (adfærd) og direkte (genetik) metoder. Fædres sundhed har betydning for den genetik, de giver videre til deres barn. Et amerikanskt studie fandt, at fædres forbrug af fastfood, samt hvis de led af diabetes kunne forudsige, at barnet ville blive for tidligt født. Et andet studie fandt, at fædres forbrug af alkohol er med til at forme den genetik, de giver videre. Det betyder, at hvis de har et højt alkoholforbrug, har barnet en større risiko for at blive misbruger. Fædre påvirker også barnet indirekte, bl.a. gennem dynamikken i deres partnerskab med moren. Man kan se, at morens sundhed er afhængig af farens, så hvis han stopper med at ryge, gør det det nemmere for moren, og dermed forbedres sundheden for barnet. Udover det har farens adfærd indflydelse på morens mentale sundhed, som har stor betydning for barnet. Babyer, hvis mødre var stressede under graviditeten, fødes oftere for tidligt eller vejer mindre end normalt ved fødslen. Forskningen peger på, at fædres fysiske og sundhedsmæssige adfærd har betydning for barnets udvikling helt fra start af 1, 2.
Det er dog ikke kun barnets genetik som tager form efter farens. Det er også påvist, at der i manden sker hormonelle ændringer i forbindelse med at skulle være far. Her ser man, at niveauet af testosteron falder, samtidig med at niveauet af østrogen stiger. Østrogen forbindes med omsorg blandt mennesker. Udover østrogen har man også målt en større mængde af vasopressin i faren, hvilket er et hormon, der fremkalder en beskyttertrang 3, 4.
Men hvad betyder det så, at faren tager barsel?
At faren tager barsel, har indflydelse på flere forskellige ting. Børn med fædre, der tager barsel, rapporterer, at de har en tættere relation med deres far, når de bliver spurgt 9 år efter barslen. Farens mentale helbred har også indflydelse på barnet. Lider faren af en psykisk sygdom såsom depression eller stress, så har barnet også større risiko for at få en psykisk sygdom senere i livet. Faren står selvfølgelig ikke alene, og oftest er det forældrenes indbyrdes dynamik, som har stor indflydelse på barnet. Et andet studie som fulgte 6000 par fra deres barn blev født, til det var i børnehavealderen, fandt at i de par, hvor faren havde taget barsel, var 26% mere tilbøjelige til at forblive et par, end ved dem hvor faren ingen barsel havde taget 5, 6.
Hvilken form for barsel skal man så tage?
Meget forskning indikerer, at det er godt, at fædre tager barsel, men hvor meget eller i hvilken form, er stadig til debat og varierer alt efter hvilket sted, man argumenterer fra. Et svensk studie påviser, hvordan mere fleksibilitet i forbindelse med fædrenes barsel, gavner mødrenes fysiske og psykiske helbred. Sverige havde i 2012 en lovændring i barselsreglerne, som gjorde, at fædre gik fra at kunne tage 10 dages “dobbelt-barsel” (hvor både mor og far er på barsel) i løbet af de første 6 måneder, til at de kunne tage 30 dage. Her undersøgte økonomer sundhedsdata fra kvinder 3 måneder før lovændringen og 3 måneder efter og fandt, at efter lovændringen faldt sandsynligheden for at mødre tog angstmedicin med 26%. Samtidig faldt sandsynligheden for, at de måtte tage antibiotika med 11%, og sandsynligheden for at de måtte besøge en specialist i forbindelse med fødselskomplikation faldt med 14%. Det på trods af at gennemsnittet af dobbelt barselsdage kun steg med 1-2 dage. Det kunne indikere at en mere fleksibel barselsstruktur især gavner morens helbred7.
Hvis du vil læse mere om de forskellige pointer, er der her samlet de forskellige studier, som ligger til grund for dette skriv:
1,2 Du kan læse om sundshedsadfærd og genetik her og her
3, 4 Hormon forandringer i fædre kan du læse om her og her
5 Partnerstabilitet kan du læse om her
6 Relationen mellem børn og fædre kan du læse mere om her
7Mødres helbred og barselsstabilitet i Sverige kan du læse om her
Hvad betyder det for dit barns intelligens at blive født for tidligt?
Hvad betyder det for dit barns intelligens at blive født for tidligt?
Sara Krejberg
Et nyt stort dansk studie af Anders Husby, Jan Wohlfahrt og Mads Melbye har undersøgt hvilken indflydelse en for tidlig fødsel kan have på et barns intelligens. Det specielle ved netop dette studie er, at den for tidligt fødtes intelligens er sammenlignet med en fuldblods søskende. Det er gjort for at udelukke de faktorer i ens nærmiljø, som også spiller ind på intelligens. Data fra 1,2 millioner børn, født i mellem 1. januar 1986 og 31. december 2003, blev analyseret, og heraf havde 792.724 børn én eller flere fuldblods søskende, hvoraf 44.322 var for tidligt fødte.
Intelligens er målt på to parametre. Den ene er barnets afsluttende karakterer i dansk og matematik i 9. klasse, og den anden er en IQ test. Alle danske drenge skal til Forsvarets Dag, når de fylder 18 år, og her udfylder de blandt andet en IQ test for at se, hvorvidt de er egnet til aftjene værnepligt. På baggrund af disse to parametre for intelligens (afsluttende karaktere og IQ-test) fandt undersøgelsen, at der ingen forskel af intelligens var på børn født fra uge 34 og frem. Dog fandt de en lille reduktion i intelligens ved børn født før uge 34. Det tyder derfor på, at hvis barnet er født før uge 34, kan det have en lille negativ indvirkning på ens intelligens.
Det er altså godt nyt til forældre med for tidligt fødte børn, da man førhen har troet, at det allerede havde indvirkning på barnets intelligens at være født før uge 37.
Læs deres originale forskningsartikel her eller få flere informationer ved at læse videnskab.dks artikle her.
Forskellen er målt i z-scores, som giver dig et billede af hvor langt scoren er fra gennemsnittet. Hvis vi benytter afgangskarakterer fra 2019/2020 vil en z-score på -0,1 svarer til en karakternedgang på 0,35. Dermed er det en meget lille forskel i intelligens man kan se på for tidligt fødte og deres søskende.
Hvorfor er Mænds Indkomst 23% Højere end Kvinders?
Hvorfor er Mænds Indkomst 23% Højere end Kvinders?
Sara Krejberg
I 2012 var mænds indkomst i gennemsnit 23% højere end kvinders. Men hvad er årsagen til den økonomiske ulighed i indkomst mellem mænd og kvinder? Det har Jakob Egholt Søgaard, økonom fra Københavns Universitet, undersøgt sammen med kollegaer.
For at finde svaret på hvad der forårsager den store forskel mellem mænd og kvinder, undersøgte de danskernes indkomst fra 1980 til 2012. Her fandt de, at i 1980'erne var mænds indkomst 45 % større end kvinders, i 2012 var den faldet til 23%. Når man så kigger på hvad den forskel i indtjening skyldes, ser man at i 1980 skyldtes 40% det at få et barn, ca. 35% skyldtes uddannelse forskelle, og de sidste 25% skyldtes faktorer man ikke kunne tage højde for i undersøgelsen. I 2012 skyldtes 80% af uligheden det at få et barn. Det viser, at man gennem de sidste 30 år har formået at udligne uddannelses forskelle, samt mindske de uforklarlige lønforskelle. Derfor har det, at få et barn nu den største indflydelse på den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder.
Jakob Søgaard viser samtidig, at kvinder der ikke får børn, følger nogenlunde samme lønnings kurve som mænd. Det viser, at den økonomiske ulighed i indtjening primært skyldes det at få børn. Men hvad er årsagen til det? Der er mange faktorer, der spiller ind. En del af forklaringen er, at kvinder langt oftere end mænd efter fødslen af deres første barn vælger at skifte arbejde til en mere “familie-venlig” virksomhed. Det er som oftest i det offentlige, hvor lønnen generelt er lavere end i det private, mens timerne er fleksible. Samtidig er det også oftest kvinder, der vælger at gå på deltid, for at få familielivet til at hænge sammen.
Læs Jakob Søgaards forskningsartikler her.
Opfatter Forældre Babyers Ansigtsudtryk Forskelligt?
Opfatter Forældre Babyers Ansigtsudtryk Forskelligt?
Sara Krejberg
Er der forskel på, hvordan mødre og fædre opfatter deres babys følelser og ansigtsudtryk? Der har længe været en formodning om, at mødre er bedst til at aflæse deres babyer, og at kvinder i det hele taget er bedre til at aflæse følelser gennem ansigtsudtryk. Vores forskerhold har, sammen med kollegaer fra Finland, undersøgt netop forskellen på mødre og fædre, her deltog nogen under deres graviditet, mens andre deltog efter. Resultaterne viste, at kvinder vurderede babyernes ansigter til at være mere positive end mænd. På den anden side vurderede mænd intensiteten af følelserne højere. Et andet interessant resultat er, at der kun er forskel på mænd og kvinder ved positive følelser, men ikke på negative og neutrale følelser.
En anden del af studiet undersøgte forskellen på forældre under graviditeten, og forældre der havde et spædbarn. Årsagen til dette er, at kvinders hormoner forandrer sig fra før fødslen til efter fødslen, på måder som har indflydelse på følelses aflæsning. Yderligere har de nybagte forældre mulighed for at blive eksperter i at aflæse deres spædbarn. Undersøgelsen viste dog, at der ingen forskel var på de to grupper (gravide og nybagte forældre). Andre studier har ligesom dette vist, at der ikke er den store forskel på folk med børn og uden børn, når det kommer til at aflæse babyers ansigtsudtryk. Har du lyst til at læse mere klik her.
Flagermus Unger Pludrer Ligesom Babyer
Flagermus Unger Pludrer Ligesom Babyer
Sara Krejberg
“Ba-ba-ba-ba” eller “da-da-da-da” er noget babyer allerede tidligt begynder at sige. Der er nogle helt særlige kendetegn ved babyers pludren, som er universelt for alle babyer rundt i verden. Det er netop denne pludren, som lægger kimen til, at babyerne lærer sprog, da de igennem deres pludren øver og kommer til at mestre forskellige talelyde.
Ny overraskende forskning har fundet, at det ikke kun er mennesker, som pludrer. Et hold af forskere fra Tyskland undersøgte flagermusungers pludren i Mellemamerika. Efter at have analyseret mere end 55.000 flagermus pludren, kunne de konkludere, at der var ligheder imellem flagermus pludren og babypludren. Flagermusungerne bruger nemlig også denne pludren til at mestre forskellige lyde, som flagermus benytter. Et eksempel, på hvordan disse lyde benyttes af flagermus, er b.la. at voksne hanflagermus synger komplekse sange for at forsvare deres territorium og tiltrække hunner. Disse sange er dannet af 25 forskellige lyde, som ungerne træner ved at pludre. Forskerne fandt ligheder på alle 8 parameter, som man mener karakteriserer babypludren. Du kan læse mere her eller her.
Gråd i De Første 12 Måneder
Gråd i De Første 12 Måneder
Sara Krejberg
Vores team har i en ny videnskabelig publikation i Child Development vist, at gråd aftager i varighed over tid (hurra!). Men faldet i gråd over tid er ikke lige så stejl som vist i mange berømte diagrammer.
Vores analyse kiggede på hvordan forældre rapporterede deres babyers gråd ved brug af dagbøger. Nogle forældre noterede, at deres babyer græd meget lidt, men andre noterede, at deres baby græd meget. Vi fandt forskelle i mellem lande, men også en del variation i de enkelte lande samt imellem forskellige studier.
Vi mangler desværre en del lande i vores analyse, men den data vi har fra ikke-veslige lande er meget interessant. når man sammenligner med vestlige lande. Det er nemlig påvist, at forældre fra lande som Indien, Mexico og Sydkorea rapporterer, at deres børn græder mindre sammenlignet med forældre fra engelsktalende lande som Storbritannien, USA og Canada.
Du kan læse mere her.
Mediedækning af vores videnskabelige udgivelse
Mediedækning af vores videnskabelige udgivelse
Undskyld Forældre: Ny Forskning Viser At Babygråd Ikke Når Sit Højeste Efter 6 Uger
Hvis du er forældre, kender du nok til at søge internettet tyndt for forklaringer på alt fra søvnmønstre til mærkeligt udslæt. Og en sætning du muligvis også har sendt ind i en søgemaskine er "Hvornår stopper babyer med at græde så meget?"
Undskyld, Men Et Nyt Studie Viser At Babygråd Ikke Når Sit Højeste Ved 6. Uge
Et nyt studie udfordrer den etablerer viden at baby gråd ved omkring den sjette uge og stabeliserer sig ved omkring 3 måned.
Page updated
Google Sites
Report abuse